23948sdkhjf

Fortsat for mange fejl i byggeriet

Nyt index viser, at antallet af fejl og mangler i byggeriet formentlig har toppet, men der er stadig for mange fejl. Derfor er der fortsat behov for mere kvalitet i byggeriet.
Den årlige beregning af det såkaldte svigtindeks for dansk byggeri viser, at antallet af fejl og mangler i byggeriet formentlig har toppet, men antallet er fortsat for højt. Index’et udarbejdes for Erhvervs- og Byggestyrelsen af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Tallene er usikre, men index’et er det bedste grundlag, der findes, for at opgøre en samlet fejl- og mangelstatistik.

Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen:
- Jeg håber, at tallene er udtryk for, at det nu går den rigtige vej, og at antallet af fejl og mangler i byggeriet virkelig er på vej nedad. Det er tiltrængt, for niveauet var for højt. Byggeriet har stadig behov for et kvalitetsløft.

De nye tal tyder på, at den konjunkturafmatning, der er på vej i byggeriet, er ledsaget af færre fejl, mangler og svigt. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der er stadig for mange fejl. Det er bl.a. baggrunden for at indføre den obligatoriske byggeskadeforsikring for det private boligbyggeri, der træder i kraft den 1. april i år.

En fortsat indsats for færre fejl og mangler kræver bedre statistikgrundlag, end myndighederne har i dag. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil derfor sammen med byggeriets parter drøfte, hvordan statistikken kan gøres mere sikker end i dag - og hurtigere være klar til brug.

Det nye index er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra seks datakilder. To datakilder viser et uændret niveau for fejl og mangler fra 2005 til 2006. Data fra Byggeriets Ankenævn viser en stigning i fejl og mangler, men hvis der tages højde for, at ankenævnet ikke modtog sager i dele af første halvdel af 2005, er der reelt tale om et fald.

Data fra Byggeriets Evaluerings Center viser en markant stigning i antallet af mangler fra 2005 til 2006, men nye tal fra centeret indikerer, at antallet af mangler igen falder i 2007. Endelig viser data fra Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, at antallet af fejl og mangler falder.

Læs hele rapporten på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126