23948sdkhjf

Det er blevet nemmere at få fat i en håndværker

Nye halvårstal viser, at ventetiden på en håndværker er blevet kortere siden seneste undersøgelse i sommeren 2007.
Dansk Byggeri undersøger halvårligt den aktuelle markedssituation for privatkunder på bygge- og anlægsområdet. Den nyeste undersøgelse viser, at ventetiden på at få udført bygge- og anlægsarbejde er for nedadgående.

Her op mod årsskiftet vurderer mere end halvdelen af Dansk Byggeris lokalforeninger, at private kunder skal vente mindre end tre uger på at få en håndværker til at udføre et stykke arbejde. Ventetiden for private kunder er dermed blevet kortere siden en tilsvarende undersøgelse i sommeren 2007.

Ventetider har været længst, når det gælder større arbejder, som tilbygninger og lignende. Men også her vurderer lokalforeningerne, at ventetiderne er blevet kortere. I sommer mente knap 70 % af lokalforeningerne, at private kunder skulle vente mere end otte uger, før en virksomhed gik i gang med et større arbejde. Denne vurdering deles nu af under halvdelen. Der er også blevet færre som mener, at større arbejder først kan ske inden for 4-8 uger. Alt i alt er der et klart flertal af bygge- og anlægsvirksomheder, der erklærer sig parat til at gå i gang med større arbejder i løbet af par måneder.

Dansk Byggeri har også spurgt lokalforeningerne om, hvad de vurderer som årsager til lange ventetider.
- Tidligere har lang leveringstid på materialer været et stort problem og den væsentligste årsag til forsinkelser. Men leveringstid på materialer er nu kun i mindre grad årsag til forsinkelser. Ventetider er nu i udbredt grad en følge af den almindelige travlhed. Mere end 90 % af lokalforeningerne peger å, at det er den høje aktivitet - den almindelige travlhed - som skaber ventetiderne, fortæller erhvervspolitisk konsulent Maria Hyldahl, Dansk Byggeri.

Hun gør opmærksom på, at også på mangel på arbejdskraft har været en årsag til lange ventetider. Men på dette punkt vil der ifølge Dansk Byggeri være bedringer på vej i 2008.

- Næste år i 2008 vil et aftagende nybyggeri reducere beskæftigelsen på dette område, og frigive arbejdskraft, som kan bruges andetsteds i byggeriet. Det vil gøre det nemmere at få udført reparations- og vedligeholdelsesarbejde for private kunder, og der vil også blive plads genopretning af de mange dårligt vedligeholdte offentlige bygninger, som vi forventer at kvalitetsreformen vil bane vejen for, siger erhvervspolitisk konsulent Maria Hyldahl, Dansk Byggeri.

Fakta om ventetidsundersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt Dansk Byggeris lokalforeninger, som har førstehåndskendskab til kunderne, og derfor er de mest kompetente til at vurdere, hvordan det står til med ventetiderne for privatkunderne. Lokalforeningerne er blevet bedt om at vurdere den generelle markedssituation i deres område. 78 af de 108 lokalforeninger har besvaret spørgsmålene, hvilket giver en repræsentation på 72,2 %. Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo oktober – ultimo november 2007.


Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125