Fremtidens campusområder – en verden af mødesteder
JUUL | FROST Arkitekter har netop afsluttet undersøgelsen ”Fremtidens Campusområder – fra den akademiske landsby til urban universitetshub”. Undersøgelsen er udarbejdet for Universitets- og Bygningsstyrelsen og skal inspirere arbejdet med at videreudvikle og fremtidssikre de danske campusområder.
Fremtidens Campusområder" er afsluttet med et arbejdspapir, som analyserer tendenser indenfor campusplanlægning. Arbejdspapiret påpeger, at interdisciplinaritet, nye faglige hybrider, liv/aktiviteter udenfor den normale undervisningstid og universiteternes interaktion med byen får øget betydning for fremtidens campusmiljøer. Arbejdspapiret er en del af et større tiltag i Universitets- og Bygningsstyrelsen, Projekt Campus, som sætter fokus på den fysiske planlægning og indretning af danske universitetsområder.
Mødestedets betydning
En af de stærkeste tendenser indenfor campusudvikling er dog behovet for mødesteder på, ved og udenfor selve campusområdet. Moderne læring finder ikke længere udelukkende sted i undervisningslokaler, der primært er disponeret til én-vejskommunikation. Læring foregår principielt over alt - på mere eller mindre formelle/uformelle mødesteder. Disse mødesteder udgør rammerne for møder mellem de studerende, undervisere og byens borgere.
Arbejdspapiret foreslår, at de funktionsrelaterede - og til tider - vandtætte skodder mellem universitetet og omgivelserne gentænkes. Campusområderne bør sameksistere med byerne, så bylivet kan integreres med campuslivet og vice versa. Bylivet kan med fordel trækkes ind på selve campusområdet i form af plug ins - og omvendt kan campuslivet trækkes ud i byen i form af plug outs. Denne type interaktion, universiteternes brugere og omverdenen imellem, danner grundlag for en synergieffekt, der ikke blot styrker campusområdet, men også peger mod den moderne vidensby som en verden af mødesteder.
Campusudvikling og byernes fremtid
Helle Juul, Ph. D., Arkitekt MAA, har stået i spidsen for undersøgelsen og fremhæver, at mødestedets betydning på campusområderne går fint i tråd med byernes generelle udvikling: "Behovet for mødesteder på campusområderne understøttes af nyere byforskning, der pointerer, at fremtidens byer bliver en kombination af oplevelses- og vidensbyer. I modsætning til den funktionsopdelte industriby, hvor universiteterne ligger som monofunktionelle læringsmaskiner i udkanten af byen, er fremtidens byer kendetegnet ved netværk og hybridprogrammer, hvor faciliteter og funktioner smelter sammen - og i princippet er under konstant udvikling."
Idékatalog
Arbejdspapiret "Fremtidens Campusområder - fra den akademiske landsby til urban universitetshub" indeholder komparative analyser af MIT (Massachussetts Institute of Technology), ETH (Die Eidgenössische Technische Hochschule Zürich) og Lancaster University, kortlægninger af Sydansk Universitet, Nørre Campus på Københavns Universitet samt Universitetsparken ved Aarhus Universitet. Rapporten munder ud i et idékatalog, der skal inspirere til den fremtidige udvikling af de danske campusområder.
Rapporten er lagt ud på www.juulfrost.dk/ .
For yderligere oplysninger kontakt
Helle Juul, Ph.d., Arkitekt MAA, projektleder på "Fremtidens Campusområder", indehaver JUUL | FROST Arkitekter, telefon 32 95 95 78
Kilde: JUUL | FROST