23948sdkhjf

Entreprenører i kø for at bygge skole

Byggebranchens tunge drenge udviser stor interesse for Langelands skoleprojekt – en ny skole med plads til 1.000 elever i et offentligt-privat partnerskab (OPP-Projekt).
De store entreprenører i Danmark står nærmest i kø for at få lov at bygge Langelands ny skole – et OPP-projekt – med plads til 1.000 elever.

I sidste uge afholdt totalrådgiver PriceWaterHouse Coopers det første af to møder i forbindelse med projektet. Og blandt de deltagende var repræsentanter fra MT Højgaard, Dan-Ejendomme, NCC, Kuben, Grontmij | Carl Bro og Kemp & Lauritzen.

Servicedirektør Anne-Lene Haveløkke Nielsen, der repræsenterede Langeland Kommune, siger til avisen:

- Deltagerne var meget seriøse og konstruktive, og det var tydeligt, at de var kommet for at få nogle informationer, ikke bare af nysgerrighed. Vi fortalte om både Langeland og kommunen, og PriceWaterhouse Coopers besvarede de mere tekniske spørgsmål om prækvalifikation og udbud.

I dag finder det andet møde sted på Langeland Rådhus. Det retter sig primært mod entreprenører fra Fyn og Jylland.

Inden længe kan de mange interesserede søge om prækvalifikation, og kontrakten med samarbejdspartner underskrives i juni eller juli. Den nye skole skal stå parat til 1. august 2009.

Kun Rigsarkivet i København og Vildbjerg Skole i det midtjyske er opført efter OPP-model - og der er derfor stor prestige forbundet med at få opgaven.

Kilde: Fyens Amts Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156