23948sdkhjf

schmidt hammer lassen skal skabe nyt byområde i Sheffield

schmidt hammer lassen har fået hul igennem til det engelske marked – først var det kontrakten om at skabe Aberdeen Universitetsbibliotek, siden det kommende City of Westminster College, og nu gælder det så udviklingen af et blandet byområde med shopping og nye boliger i North Sheffield.
Chauser Buchanan District Centre, som det nye byudviklingsområde hedder, bliver et område med stor diversitet; planen er at skabe en blandet by med lejligheder, grønne fællesområder, butikker og bibliotek- og læringsmiljø omkring bebyggelsens centrale torv.

Det overordnede arkitektoniske greb som arkitekterne arbejder ud fra kommer visuelt til udtryk i form af et forholdsvist lavt byområde, hvor en treetagers boligslange danner et stort ’S’. Visionen har således været at skabe en bebyggelse, som åbner sig i alle retninger mod det omkringliggende lokalområde. Denne arkitektoniske åbenhed skal ses som en invitation til lokalmiljøet – en mulighed for at beboere og brugere kan komme hinanden ved.

- Der er tale om en revitalisering af et område, som virkelig trænger til et løft. Vi vil skabe et åbent, lyst og levende byområde, der indbyder til udendørs aktiviteter og liv i gadeplan. Vi har allerede deltaget i en offentlighedsproces med de lokale borgere i området – en proces hvor vi har fået positiv feedback på visionen for det ny byområde, forklarer Stephen D. Willacy, der er partner i schmidt hammer lassen og har ansvaret for arkitektfirmaets opgaver i Storbritannien.

schmidt hammer lassen har fået opgaven via en rammeaftale med English Partnerships. Et rådgivningsorgan, der bl.a. rådgiver den engelske regering og housing commision i sager om arkitektur, byudvikling og kvartersløft.

Kilde: schmidt hammer lassen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093