NCC kræver redegørelse fra Loyal Byg
NCC kræver nu, at underentreprenøren Loyal Byg senest i denne uge aflægger en redegørelse om ni polakkers løn – eller mangel på samme.
Pressechef i NCC, Niels Møller, understreger, at det skal bringes i orden:
- Folk, der arbejder hos os eller for vores underleverandører skal have den løn, de er berettigede til. Uanset om de er fra Polen, Danmark, Sverige eller Tyskland, eller hvor de nu kommer fra, siger han og fortsætter:
- Alle skal have den løn og de arbejdsvilkår, der står i danske overenskomster. Det skal der ikke være nogen som helst tvivl om.
NCC kræver, at alle underleverandører overholder de gældende danske overenskomster.
Kilde: Politiken