23948sdkhjf

Nykredit uddeler boligpriser

Nykredit har offentliggjort de tre vindere af konkurrencen om Nykredits Boligpris 2007. Samtidig er der nomineret 12 projekter, der skal gå videre i konkurrencen om yderligere fem Publikumspriser, som kåres efter afstemning på internettet. Tilsammen modtager vinderne priser for 350.000 kr.
Mange boligejere fra hele landet havde tilmeldt sig Nykredits Boligpris-konkurrence. Med originalitet og talent har de alle gennemført større eller mindre boligløsninger. I år var der især fokus på den gode idé, og de tre dommere, arkitekt MAA Kent Martinussen, arkitekt MAA Dorte Mandrup-Poulsen og designer Joakim Lassen, var enige om at tildele de tre hovedpriser til tre vidt forskellige projekter, der dog alle har samme fællesnævner nemlig en original og inspirerende idé.

En mangfoldighed af idéer
1. præmien på 100.000 kr. gik til Monica og Michael Madsen i Harboøre , der fik prisen for deres ombygning af en faldefærdig lade til familiens nye beboelse. Den originale og smukke trækonstruktion er bevaret, så den danner et skulpturelt motiv i syv meters højde ned gennem et 125 m2 stort, åbent rum med køkken, spiseplads, stue og kontor. Der findes tusindvis af tilsvarende faldefærdige landbrugsbygninger rundt omkring i landet, og projektet kan derfor være til stor inspiration for andre som et spændende alternativ til at rive gamle bygninger ned eller ændre dem til ukendelighed.



2. præmien på 75.000 kr. gik til Jens Fjeldal fra Vedbæk fik prisen for sit bud på en stilren ombygning af et 70er parcelhus, hvor tagkonstruktionen er ændret fra klassisk sadeltag til et fladt tag skjult bag facaden. Der er lagt ovenlys ind, og husets oprindelige facade i mursten er efterisoleret og beklædt med sort træ i traditionel Vedbæk-stil. Projektet kan inspirere de tusindvis af parcelhusejere, der står over for at skulle efterisolere og modernisere deres bolig i de kommende år.


3. præmien på 50.000 kr. blev givet til Gunner Jensen i Vissenbjerg for på en enkelt måde at have skabt en ideel sammenhæng mellem hus og have. Det er gjort ved at lave en træbro, der fra en lille tilbygning på 1. sal fører direkte ud i den højtliggende have, som familien tidligere kun kunne komme ud i ved at gå hele vejen rundt om huset og op ad en betontrappe. Gunner Jensen har med sin utraditionelle idé vist evnen til at finde en god løsning for små midler og formået at binde rum og have sammen i et lille hverdagseventyr.



Konkurrencen fortsætter på nettet
Fra den 7. til den 20. november fortsætter Boligpris-konkurrencen. Det foregår på nykredit.dk/boligpris, hvor det er publikum, der bestemmer, hvem der skal have de resterende fem priser à 25.000 kr.

Der er i alt 12 projekter at vælge mellem, og vinderne bliver de fem, der ved konkurrencens afslutning den 20. november har fået flest stemmer. Alle, der er med i afstemningen på nettet, deltager i lodtrækningen om et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.

Kilde: Nykredit

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078