Træbo – en træhus-udstilling i Solbjerg
Fem byggefirmaer slår fredag dørene op for en ny udstilling ”Træbo” i Solbjerg. Her får de besøgende mulighed for at se, hvad markedet kan byde på lige nu af parcelhuse i træ.
Udstillingen, der skal løbe ind til næste forår, skal vise fordelene ved at bo i et træhus - sammenlignet med et almindeligt parcelhus af mursten og mørtel.
De fem byggefirmaer, der udstiller er: Danhaus, Hellvik Hus, Hornsherredhus, Lønneberg Huse og Trelleborg.
Husene på udstillingen sælges allerede nu, men er først klar til indflytning pr. 1. juli næste år, når udstillingen er slut.
Læs mere om Træbo og de fem byggefirmaer på www.traebo.dk .
Kilde: Jyllandsposten