23948sdkhjf

Kommer-tid-kommer-råd-mentalitet truer håndværksmestrenes forretning

Håndværksmestrene skal være mere om sig hvis de vil sikre sig en passende bundlinje Der er nærmest en tradition for, at små og mellemstore håndværksvirksomheder økonomisk set skal køre fra sag til sag - at man populært sagt både lever af og sætter den næste byggesag i gang med de penge der er kommet ind fra den foregående. Altså ingen konsolidering.
- Mange håndværksmestre får slet ikke nok ud af deres forretning. Der er nærmest en tradition for, at små og mellemstore håndværksvirksomheder økonomisk set skal køre fra sag til sag – at man populært sagt både lever af og sætter den næste byggesag i gang med de penge der er kommet ind fra den foregående. Altså ingen konsolidering.

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i den udgave af Mester Tidende, som netop er kommet på gaden.

Han konstaterer, at overskuddet ofte er begrænset til, at mester også selv kan hæve løn, når han har betalt materialer og svendene – og forhåbentlig er der også penge til at udrede skat og moms osv..

- Der er flere gode eksempler på, at det er muligt at optimere sin virksomhed ved at få bedre styr på driften i bred forstand. Og netop til det formål findes der en række glimrende it-værktøjer, understreger chefredaktøren.

Men hvordan får man som travl mester tid til at få sat system i tingene?

- Svaret er banalt og barskt: Hvis du ikke tager dig tid, så ender du med at have alt for meget tid, fordi din forretning ikke er konkurrencedygtig.

Derfor gælder det om at få strømlinet sin forretning. Det behøver slet ikke være så kompliceret og det er slet ikke så omkostningskrævende, som man umiddelbart skulle tro, forklarer Klaus Tøttrup i Mester Tidende, som bl.a. bringer en rækker artikler om, hvordan håndværksmestrene kan lade sig inspirere til at få sat skik på forretningen med effektive it-værktøjer.
Kommenter artiklen
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.088