PRO TEC skifter direktør
Salgs- og marketingdirektør hos Inwido Danmark A/S, Mona Sloth Nielsen, overtager ansvaret for salg hos PRO TEC og indtræder samtidig i direktionen
Joakim Haulrik fortsætter uændret sit virke i direktionen og deler fremover ledelsesansvaret med Mona Sloth Nielsen i PRO TEC, der producerer facader, vinduer og døre og er blandt de førende inden for energibesparende vindues- og facadeløsninger.
Virksomheden samarbejder med arkitekter, udviklere og entreprenører i Danmark og en række øvrige europæiske lande, og netop i disse dage søsætter PRO TEC et nyt digitalt subsite, der lægger vægten på nytænkning, bæredygtighed og arkitektoniske visioner: www.protec-facades.dk.
PRO TEC Vinduer A/S har base i Holstebro og er en del af Inwido-gruppen, Nordeuropas største udbyder af døre og vinduer med 3.500 ansatte i 8 lande.
tøtte