23948sdkhjf

Konstruktører ønsker fri bevægelighed

Nationale regler forhindrer danske bygningskonstruktører og danske byggevirksomheder i at konkurrere på lige vilkår i EU
Man skal være medlem af det bulgarske arkitektkammer for at arbejde med projektering af byggeri i Bulgarien, eller være godkendt som arkitekt af en tysk delstat for at få ret til at indgive en byggeansøgning.

Nationale regler som disse forhindrer danske bygningskonstruktører og danske byggevirksomheder i at konkurrere på lige vilkår i EU, selvom kompetencerne er i top.

Det fremhæver Konstruktørforeningen (KF) med henvisning til EU's Anerkendelsesdirektiv, som har til formål at begrænse barrierer for fri bevægelighed, som i Bulgarien og Tyskland.

Derfor er Konstruktørforeningen i alt væsentligt positiv overfor et forslag til nyt direktiv om Anerkendelse af Erhvervsmæssige Kvalifikationer.

Direktivet skal sikre personer friere bevægelighed i Europa og det kræver bl.a. en begrænsning af visse medlemslandes trang til at lovbeskytte titler og erhverv.

Nye tiltag

- Herhjemme er diskussionen kommet til at handle om hvordan vi begrænser adgangen til vort arbejdsmarked, siger KF’s formand Gert Johansen, og fortsætter:

- Vi skal regulere og håndhæve et sikkert arbejdsmiljø på vores byggepladser, men det skal ikke forlede os til at tillade medlemslandene at opstille barrierer, som rammer os selv, når vi skal arbejde i udlandet, fastslår Gert Johansen.

KF støtter de fleste af Kommissionens forslag om nye tiltag til at sikre fri bevægelighed og opfordrer desuden politikerne til blandt andet at arbejde for:

• at direktivet ikke fungerer som en superregulering af nogle få erhverv, på bekostning af andre

• at anerkendelse af professioner baseres på kvalifikationer og kompetencer, fremfor alene på eksamensbeviser og titler

• at EU støtter og sanktionerer professionelle organisationers indbyrdes samarbejde om gensidig anerkendelse af kompetencer, som supplement til lovfæstede EU-anerkendelsesprocedurer.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079