23948sdkhjf

C.F. Møller tegner forskningscenter i Vendsyssel

Realdania giver nu midler, så Vendsyssel Kunstmuseum kan bygge en tilbygning, der skal rumme et forsknings- og formidlingscenter om maleren Niels Larsen Stevns. Arkitektfirmaet C. F. Møller har lavet skitserne til projektet, der realiseres i løbet af 2008.
Det var også C. F. Møller, der stod for ombygningen af det tidligere Bechs Klædefabrik, der i dag rummer Vendsyssel Kunstmuseum. Museet åbnede i 2003.

Den nye udbygning placeres under terrænniveau i museets gårdrum mod vest - som et rent og enkelt udstillingsrum i ét plan.

Adgangen til det nye udstillingsrum sker via et glasprisme i museets gård med direkte forbindelse til de eksisterende udstillingsrum i stueetagen. Glasprismet og det lange ovenlys langs det nye udstillingsrums ene side er vigtige elementer i forslaget: De trækker lys ned og giver en fornemmelse af rummet og himlen ovenover og får udbygningen til at hænge naturligt sammen med det eksisterende museum.

Kilde: C.F. Møller - www.cfmoller.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11