Designfejl skyld i brokollaps i Pakistan
Motorvejsbroen i Pakistans hovedstad Karachi, der forleden kollapsede og dræbte mindst seks, stod ubenyttet hen i to år på grund af en designfejl. Årsagen til brokollapset var en fejl i garderingen mod designfejl.
Det viser sig nu, at garderingen mod designfejlen var fejlbehæftet. Den militærejede entreprenør National Logistic Cell havde under tilsyn af de belgiske ekspertere forsøgt at lappe broen med højstyrkefiber-plader. Pladerne holder sammen på broens armeringselementer. Men disse plader var fæstnet til overfladen med en lim så svag, at man med hænderne nemt kunne fjerne pladerne.
- Det tyder på, at man har brugt en to-komponent lim med en forkert blanding, så den har hæftet forkert, vurderer Jørgen Nielsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, og fortsætter:
- Fibrene er yderst stærke, men ikke stærkere end deres forankring.
Der foreligger endnu ikke en endelig forklaring om årsagen til ulykken.
Kilde: Ingeniøren