Dansk firma bag ny skihopbakke i Holmenkollen
Det danske arkitektfirma Julien de Smedt Architects står bag en ny skihopbakke til Norges største turistattraktion. Det var en enig jyry, der kårede det danske firma som vindere af konkurrencen, hvor ikke mindre end 104 arkitektfirmaer deltog.
- Valget var meget vanskeligt. Det siger sig selv, eftersom vi har holdt ni møder og lavet et vældigt grundigt arbejde, siger Per Rygh, jurysekretær til avisen.
Det var især arkitekternes hensyntagen til vindforhold og lyssætning, der gjorde udslaget i dommerkomiteen, og projektforslaget en nu til endelig beslutning hos Oslo's byråd.
Skihopbakken skal stå færdig i 2010 og bygges med tanke på Olso's rolle som arrangør af VM i ski i 2011. Bakken får et K-punkt på 123 meter, og bakkestørrelsen bliver på 138 meter.