Digitalisering skal gavne de små og mellemstore virksomheder
Håndværksrådets dagsorden er at skabe ordentlige digitale løsninger, som kan skabe vækst blandt landets mange små og mellemstore virksomheder
Håndværksrådet er særligt glade for anbefalingen om, at digitalisering af den offentlige sektor i højere grad skal tage udgangspunkt i virksomhedernes vækstpotentiale.
- Det er et vigtigt fokus i anbefalingerne, at gevinster ved digitalisering kommer skal komme virksomhederne til gavn. På den måde får man skabt et naturligt incitament for den enkelte virksomhed i forhold til digitalisering, siger Lars Magnus Christensen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.
Håndværksrådets dagsorden er at skabe ordentlige digitale løsninger, som kan skabe vækst blandt landets mange små og mellemstore virksomheder, og mange af Erhvervs- & Vækstministeriets anbefalinger understøtter netop denne dagsorden.
Stort potentiale
Håndværksrådet har leveret input til udarbejdelsen af de 10 hovedanbefalinger. Samtidig ser Håndværksrådet frem til at gå ind i samarbejdet om et nationalt partnerskab, der skal øge digitaliseringen særligt i de små og mellemstore virksomheder.
- Vi har allerede et godt samarbejde med IBIZ-centret, der er nået ud til mange af Håndværksrådets medlemmer, og der er et stort potentiale for at underbygge lignende samarbejder, fremhæver Lars Magnus Christensen.
Ikke godt nok klædt på
Mange små og mellemstore virksomheder er parat til at øge digitaliseringen, men det er vigtigt at løsningen er skræddersyet til den enkelte virksomheds behov, og ofte er markedet svært at gennemskue.
- Vi oplever, at små og mellemstore virksomheder ikke føler sig godt nok klædt på til at finde den rigtige digitale løsning, der kan skabe vækst og udvikling i virksomheden. Ofte lader man sig inspirere at kollegaer i branchen, for at finde ud af, hvad der virker, siger Lars Magnus Christensen.
De 10 hovedanbefalinger:
National strategi for digitale kompetencer
Styrkelse af digital læring i uddannelsessystemet
Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i dansk erhvervsliv
Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes
Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT-forskning
Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder
Offentlig digitalisering der understøtter erhvervslivet
Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet
Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder
Digital sikkerhed der understøtter den digitale vækst
tøtte
Stor messe om Byggeriets IT. Læs mere her