Byggeriets forventninger stiger fortsat
Bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneder er steget fra 7% i juli til 8% i august 2007. Trods stigningen fra juli til august er byggeriets forventninger i dag mindre positive end på samme tidspunkt sidste år.
Virksomheder, der repræsenterer 32% af beskæftigelsen i bygge og anlæg, oplyste ved udgangen af juli i år, at mangel på arbejdskraft var årsag til produktionsbegrænsninger. Det er et lille fald i forhold til sidste måned, hvor det tilsvarende tal var 33%.
Samlet set vurderer bygge- og anlægssektoren, at den faktiske udvikling for beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation for perioden maj til juli har været omtrent som forventet.
Samtidig er bygge- og anlægssektorens forventninger for de kommende måneder steget med 1% fra 7 til 8%.
Kilde: Danmarks Statistik - www.dst.dk