23948sdkhjf

TNT Express udbygger Express Freight

Transportfirmaet TNTs globale løsning til tungere forsendelser nu 80 lande
Transportfirmaet TNT Express udbygger sin interkontinentale Express Freight service i yderligere 10 lande uden for Europas grænser. Dermed dækker TNTs globale løsning til tungere forsendelser nu 80 lande.

Udvidelsen omfatter vigtige forretningsområder, primært i Nordamerika, men TNT-kunder, som har forsendelser til Mellemøsten og Sydamerika får også fordel af udvidelsen.

TNTs Express Freight service tilbyder ’same-day’ opsamling af forsendelser, dør-til-dør distribution og 1-3 dages transittider for palleterede forsendelser op til 500 kg. Express Freight service tilbyder samme egenskaber som TNTs velkendte express-services, herunder dags- og tidsbestemt levering, toldhåndtering, komplet track-and-trace og proaktiv kundeopdatering.

Den interkontinentale udbygning af TNT Express’ fragt-kapacitet følger TNTs strategi med at styrke sine servicetilbud mellem Europa og større internationale markeder. I dag er TNT Express en af de førende aktører inden for express-forsendelser på tværs af 37 europæiske markeder.

Både importører og eksportører inden for alle industrisegmenter får fordele af TNTs investeringer i den tungere express-fragt. Særligt kunder med behov for hurtige fragtløsninger i Mellemøsten får nu et attraktivt alternativ til de eksisterende løsninger på markedet.

I Nordamarika, hvor TNT Express har opereret i årevis, betyder udvidelserne til Express Freight service, at virksomheden nu dækker nye områder omkring New York, Washington DC, Atlanta, Hartford, Chicago, Philadelphia, Portland, Toronto, Montreal og Ottawa.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093