ALECTIA: Ny civilingeniør til Mechanical Engineering
Julie Ernst Kalkerup skal løser opgaver inden for vand-, varme- og sanitetsinstallationer samt ventilation
Julie er uddannet civilingeniør i Architectural Engineering fra DTU, hvor hun blev færdig i 2014. Hun har gennem uddannelsen haft fokus på bygningers energiforbrug og indeklimaforhold, og specialet handlede om facaderenoveringer af kontorbygninger i Københavns Kommune. Hun har bl.a. været ansat som praktikant hos Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S.