Bremsekursus skaber overblik og øger sikkerheden
Bremser på traktorvogne er ikke nyt, men det er nyt at forholde sig til bremsepræstationerne på hele traktorvogntoget, og forstå bremsetilpasningen mellem traktor og vogn
Kurset var arrangeret af Dansk Maskinhandlerforening og der deltog kursister fra Farmas afdelingerne Viborg og Farsø, Lyngfeldt A/S, Midtfjord Agro, Almas Aalborg Maskinforretning, TBS A/S og J. Hundahl A/S, som havde medbragt deres egen Agro-bremsetester til kurset samt Per Hedetoft, konsulent i Dansk Maskinhandlerforening (DM). Per Hedetoft var både indlægsholder og kursist.
Emnet med dette faglige tekniske indhold er stadig nyt for landbrugs- og entreprenørservice branchen. Per Hedetoft udtaler, "det er yderst vigtigt, at vi som branche optræder yderst professionelt på et så vigtigt område, der har med færdselssikkerhed at gøre".
Bremser på traktorvogne er ikke nyt, men det er nyt at forholde sig til bremsepræstationerne på hele traktorvogntoget, og forstå bremsetilpasningen mellem traktor og vogn. Skulle der opstå fare blandt andre trafikanter på landevejen, drejer det sig om ganske få sekunder, når der skal nødbremses. Kurset var beskrevet og blev udført af René Lundegård fra Lundegård Consult, Otterup, sammen med DM og Farmas.
De 15 kursister blev udsat for en praksisorienteret undervisning, som blev understøttet med den nødvendige fysik teori, samt "normværdier" fra Færdselsgruppen (Færdselsgruppen består af DM&E, DAI, Danske Sukkerroedyrkere, L&F, VFL og DM). Disse værdier er sat ud fra de lovkrav en hjulbremse skal kunne præstere. Normværdierne skal kunne overholdes for at en vogn kan få et såkaldt "Bremsemærkat". Mærket indikerer lovlige og tilpassede bremser.
Lovkrav:En vogn skal kunne bremse med en kraft der svarer til mindst 30 pct. af vognakslernes vægtbelastning, og med maksimalt 30 pct. skævbremsning. Færdselsgruppen mener at dette bør ske ved et hydraulisk tryk fra traktoren på 120 bar.
Både dynamiske og statiske bremseafprøvninger blev gennemgået på såvel nye som brugte vogne og traktorer, som venligst blev stillet til rådighed af Farmas A/S.
Desuden kom en kunde beredvilligt forbi og fik afprøvet sin traktor og vogn. Kunden tilkendegav meget positivt, at det var glædeligt at kompetencen blev øget på området, da der i landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen tidligere ikke har været afsat væsentlig tid til dette felt.
Dansk Maskinhandlerforening forventer flere kurser i fremtiden, da evalueringen på de to dage var yderst positive. Interessen fra deltagerne var høj, tiden gik hurtigt og intensiteten gjorde, at middag og pauserne blev afholdt senere end planlagt og på rekordtid, ja selv kursets sluttidspunkt trak ud. John der er mekaniker hos Farmas A/S i Farsø, er af den opfattelse, at der er store besparelser for landbruget, ved at have et køretøj der bremser optimalt og med den sikkerhed, som lovgivningen kræver.
Kurset og øvelserne blev udført så virkelighedsnært på montørernes hverdag. En undervisningsform der giver den bedste dialog, vurderer underviser René fra firmaet Lundegård Consult.
Værkfører Tage ved Farmas, Farsø deltog også på kurset, og han udtrykte tilfredshed med at have lagt lokaler til dette kursus, som han syntes "gav maksimalt værdi og afkast til medarbejderne, da montørerne blev trænet på firmaets nyligt indkøbte Agro-bremsetest udstyr".
tøtte