23948sdkhjf

Hollandsk grundvandssænkning ved Rødbyhavn

Femern A/S har taget en sjælden og højst specialiseret metode i brug for at kunne tørlægge ca. 75.000 kvm ved Rødbyhavn for at gennemføre arkæologiske udgravninger
25 udgravninger på cirka 3.000 kvadratmeter hver. Eller hvad der svarer til cirka 75 parcelhusgrunde. Så stort et område ved Rødbyhavn har Femern A/S været nødt til at tørlægge, så de arkæologiske udgravninger, der skal foretages, inden selskabet kan anlægge den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden, kan lade sig gøre.

- Rødbyhavn er et lavtliggende område, hvor vandspejlet ligger meget højt, fordi markerne de fleste steder består af et hårdt lag lerjord med et lag af sandjord ovenpå. Hvis man ikke får flyttet vandspejlet ned under det sandede lag, kommer man til at arbejde i ét stort plørehul. Derfor har vi taget en hollandsk metode til grundvandssænkning i brug, som sjældent bruges i Danmark, forklarer geoteknisk chef i Femern A/S, Jens Kammer.

Det er Arkil A/S, der har opgaven for Femern A/S. Men de bruger SM Entreprenørfirma A/S fra Roslev nord for Skive som underleverandør. SM Entreprenørfirma A/S er nemlig det eneste firma i Danmark, der har de maskiner og kan bruge den metode til grundvandssænkning, som oprindeligt er udviklet i Holland.

- Kædegraverne – som maskinerne kaldes - er store og yderst specialiserede og lægger dræn ned til seks meters dybde hele vejen rundt om det område, der skal tørlægges. Og så laver man en aktiv dræning, hvor man tilslutter en vacuumpumpe til drænrørene og suger vandet ned under det område, man skal grave i. Maskinerne kan lægge 100 meter dræn i timen og er meget effektive, forklarer Jens Kammer.

Den eneste anden mulighed for at sikre de arkæologiske udgravninger mod at blive en stor mudderpøl, ville have været at ramme spunsvægge ned om hver eneste udgravning for at holde vandet ude. Men det ville have været en dyrere og mere besværlig omgang.

Den hollandske metode til grundvandssænkning blev første gang brugt i Danmark i starten af 1980’erne, hvor man skulle føre Naturgasledninger fra Nordsøen til Nybro ved Varde, hvor gassen bliver behandlet, før den transporteres videre til resten af landet. Her var der nemlig også brug for at få drænet store, flade områder, før gravearbejdet kunne lade sig gøre. Metoden kan bruges til anlægsarbejde i våde områder, hvor kabler eller rørledninger skal lægges ned. Den bruges dog mest i landbruget til at dræne marker med.

- Det kræver en meget ensartet og flad jordbund. Det har man meget af i Holland, og det er derfor, de har udviklet metoden. Men i Danmark er det i Vestjylland og i Vendsyssel, man har mest af det flade, slettelignende landskab med meget vand i, som kædegraveren kan bruges i. Men vi fandt altså ud af, at vi også havde denne type jord i området ved Rødbyhavn. Og derfor blev vi opmærksomme på, at kædegraveren og denne form for grundvandssænkning ville være perfekt her, siger Jens Kammer.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109