23948sdkhjf

Rotator med justerbare boksholdere

Logitrans klar med fleksibel løsning, der passer til forskellige boksstørrelser
En stor efterspørgsel fra kunderne har fået Logitrans A/S til at udvikle en ny Rotator, som har justerbare boksholdere. Det betyder, at man nemt kan indstille den nye Rotator til mange forskellige størrelser af kasser og gitterbokse og dermed løse mange opgaver i virksomheder der bruger forskellige kassestørrelser. Bredden på de justerbare boksholdere indstilles manuelt med et håndsving.

- Vi har udviklet en unik og fleksibel løsning for virksomheder, der har brug for at håndtere bokse med bredder, der varierer fra 800 mm til 1.200 mm. Det kan de nu gøre med en og samme Rotator, siger Gitte Kirkegaard Berg, Salgsdirektør hos Logitrans A/S.

Rotator gør det muligt at dreje og vippe forskellige kasser og gitterbokse, så brugeren kan nå indholdet uden at strække sig og belaste ryggen. Kassen kan også vendes med bunden i vejret, så den tømmes fuldstændigt.

Rotators controller giver brugeren garanti for en præcis og kontrolleret rotation og samtidig en nem programmering af vippegrader og rotationshastighed. Controlleren har ingen relæer og sliddele og er derfor nem og billig at vedligeholde.

Rotator fås også i to andre modeller – en model, hvor boksholderne ikke kan justeres, men bruges, hvor der kun er behov for en fast boksstørrelse, og en model med multikonsol, som kan tilpasses kundens helt specielle behov. På Rotator med multikonsol er det muligt at fastspænde og rotere forskellige emner, f.eks. værktøj.

- Vores Rotator er en uundværlig medspiller i enhver virksomhed, hvor der er behov for at tømme og fylde kasser eller dreje forskellige genstande - op til 1.000 kg. Og med vores seneste fleksible skud i Rotator-familien, er der nærmest ikke den kasse eller genstand, som ikke kan håndteres af en Logitrans Rotator, fremhæver Gitte Kirkegaard Berg.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078