Tættere på radon
Realdania søsætter nyt initiativ, der skal fremme godt indeklima med fokus på gassen radon
Derfor har Realdania nu lanceret et nyt initiativ, der skal fremme et godt indeklima.
I første omgang gennemfører Realdanias datterselskab Bolius en oplysnings-pilotkampagne på Bornholm, der skal skærpe husejeres opmærksomhed på radon.
Kampagnens formål er at få bornholmerne til at måle radonniveauet i deres hjem og søge råd til, hvordan de kan gøre noget ved problemet, hvis det er for højt.
Radonstråling er en problemstilling, som i dag ikke har den store opmærksomhed blandt boligejere.
I modsætning til for eksempel i Sverige, hvor radonniveauet generelt er højere, men hvor bygningsreglementet og et større kendskab til, hvordan man undgår radonstråling, betyder, at antallet af dødsfald er lavere end i Danmark målt i forhold til befolkningstal.
Målet er at understøtte udvikling af et godt indeklima særligt i forbindelse med de kommende års energirenovering og energioptimering af byggeriet.
Derudover er det målet at sætte fokus på sundhedsmæssige problemer i indeklimaet såsom for eksempel støj, dagslysproblemer, skimmelsvamp, afgasning fra materialer, radon og sundhedsskadelige partikler.
Hvis det lykkes at få sat radon på dagsordenen hos boligejerne på Bornholm, er det planen, at Realdania og Bolius til næste år vil køre en landsdækkende radonkampagne.
Realdanias nye initiativ bygger videre på erfaringerne fra bl.a. Realdania-forskningscentret CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger), hvor landets førende indeklimaeksperter gennem de seneste fem år har arbejdet sammen på tværs af forskningsinstitutioner.
tøtte