Bygherre i egen bolig
Hold styr på entreprenøren, overhold tidsplan og budget, indhent byggetilladelser og overhold bygningsreglementet. Det er nogle af de ting, danskerne kan lære i et nyt tv-program med fokus på ombygning og byggeprocesser.
Programmet hedder ”Hjem bedre Hjem” og følger seks par, der konkurrerer om én ombygningscheck på 650.000 kr.
Dommerpanelet, der består af kvalitetschef og rådgiver fra Bolius Boligejernes Videncenter Per Grunert, arkitekt Signe Bindslev-Henriken og arkitekt og statsautoriseret ejendomsmægler Peter Norvig, vælger ikke blot det vindende par, men skal i de fire sidste programmer yde bistand, når idéen skal blive til virkelighed.
Arbejdet udføres af profesionelle håndværkere; arkitekt Signe Bindslev-Henriksen er behjælpelig med idéer og tegninger; Per Grunert giver gode råd om samarbejdet med entreprenør og håndværkere samt styring af økonomi og tidsplan. Peter Norvig giver efter ombygningen en vurdering af boligen.
Kilde: Bolius - www.bolius.dk