Sensorer kan forhindre brokollaps
Amerikanske forskere er langt fremme i udviklingen af sensorer, der kan overvåge brokonstruktioner og flyskrog og afsløre revner og korrosion. På den måde bliver ingeniører advaret, inden det ender i en katastrofe.
De små sensorer kan monteres permanent på de vigtige dele af broer. På den måde kan katastrofer som brokollapset i USA i sidste uge undgås. Sensorerne fungerer som nerveender og er super følsomme overfor selv bittesmå ændringer.
Fordelen ved senorerne er, at de er mere effektive end de periodiske eftersyn, man anvender i øjeblikket, og at de kan placeres på svært tilgængelige steder.
Sensorerne kan registrere alt fra skjulte revner og erosion til stødskader og korrosion.
Kilde: Ingeniøren