23948sdkhjf

Suhr Equity på storindkøb

Som et led i et generationsskifte har århusianske Suhr Equity med virkning fra i dag overtaget alle aktiviteter i virksomhederne B.E. Profiler, Vima Lister og Hørning Parket Fabrik samt Tip Top International via selskabet Suhr Industries A/S.
Suhr Equity A/S overtager B.E. Profiler A/S, Vima Lister A/S, Hørning Parket Fabrik og Tip Top International A/S
Parterne har valgt ikke at offentliggøre den præcise købesum, men handlen udgør et trecifret millionbeløb.

Virksomhederne tilskrives et stort vækstpotentiale, og derfor vil Suhr Industries arbejde målrettet på at øge det indenlandske salg såvel som eksportandelen af både eksisterende og nye produkter for at fortsætte og udbygge den igangværende vækst.

Medarbejderne i B.E. Profiler, Vima Lister, Hørning Parket Fabrik og Tip Top International er netop blevet orienteret om, at Suhr Industries har overtaget samtlige aktiviteter i virksomhederne. Suhr Industries er en del af Suhr Equity, der har specialiseret sig i virksomhedsudvikling, og som i forvejen ejer virksomheder inden for træ- og byggebranchen, der i kraft af deres fokus på høj kvalitet og god kundeservice supplerer de nytilkøbte virksomheder.

Købet af B.E. Profiler, Vima Lister og Hørning Parket Fabrik er ligesom de øvrige virksomheder i Suhr Equity en del af en langsigtet investering, der skal bane vej for yderligere synergi og vækst. Målet er at videreudvikle virksomhederne og løfte salget ved hjælp af nye markeder og produkter hen over de kommende måneder og år.

B.E. Profiler er Nordeuropas største listefabrik og fremstiller årligt godt 28 millioner meter lister i forskellige profiler til byggemarkeder og tømmerhandler. Vima Lister er Danmarks førende producent af lister og profilerede komponenter i massivt træ til industrien. Hørning Parket Fabrik er specialiseret i produktion af massive parket- og plankegulve af høj kvalitet. Endelig er koncernen indehaver af et mindre handelsselskab ved navn Tip Top International. Virksomhederne råder over 39.000 kvadratmeter produktionsfaciliteter i Åbyhøj og Resenbro og beskæftiger samlet set 210 medarbejdere.

Bag salget af virksomhederne står de mangeårige ejere Niels Jørgen Eskildsen, der som hovedaktionær overtog virksomhederne fra sin far, der grundlage virksomheden i 1939, og Kristian Andersen, der frem til overtagelsen har fungeret som administrerende direktør i holdingselskabet og i B.E. Profiler. Som en del af generationsskiftet indtager Ole Gregersen direktørstolen i Suhr Industries og i de overtagne virksomheder. Han er i dag administrerende direktør i Vima Lister og Hørning Parket Fabrik.

- Det er naturligvis med et vist vemod, at jeg tager afsked med familiens livsværk, men hensynet til virksomhedens medarbejdere og videre udvikling har gjort det nemmere for mig at træffe beslutningen. Jeg føler mig overbevist om, at Suhr Industries i kraft af deres erfaring med og interesse for driften af trævirksomheder vil kunne tilføre ny energi og øget vækst, siger Niels Jørgen Eskildsen.

- Med købet af B.E. Profiler, Vima Lister, Hørning Parket Fabrik og Tip Top International har vi foretaget en investering, der går rigtig godt i spænd med vores øvrige aktiviteter. Vi ønsker at skabe en stabil udvikling i virksomhederne og udnytte synergierne på kryds og tværs, og vi er meget opmærksomme på at værne om de kvaliteter, virksomhederne hver især har, og som medarbejdere og ledelse har opbygget gennem generationer, siger Klaus Lantz, direktør i Suhr Equity.

Læs mere om: suhr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094