Konferencen Revaluing Construction - Crossing Boundaries
Den internationale konference 'Revaluing Construction 2007 – Crossing Boundaries', der foregår i København og Malmø 9.-10. oktober 2007, giver nogle bud på, hvordan byggeriet kan klare fremtidens udfordringer.
Skal byggeindustrien agere i en globaliseret verden med kunder med stadig større forventninger og samtidig forbedre kvaliteten af byggeriet, er nytænkning på tværs af geografiske, organisatoriske og teknologiske grænser nødvendig. Mere end 40 fremtrædende internationale ledere og eksperter fra byggeriet, myndigheder og forskningsverdenen vil hver især bidrage med et interessant input til, hvordan byggeindustrien i praksis kan håndtere disse udfordringer.
På konferencen bliver der også rig lejlighed til at stifte bekendtskab med nye spændende tiltag inden for byggeriet rundt om i verden.
Læs mere på www.bygherreforeningen.dk/
Det er Bygherreforeningen, Statens Byggeforskningsinstitut, Lunds Universitet og det svenske ByggherreForum, der arrangerer konferencen.
Kilde: Byggeherreforeningen