Ny kontrakt til FLSmidth
FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af 540 mio. kr. (ca. 100 mio. dollars) med Cementos Argos S.A. på en ny produktionslinie samt serviceydelser og reservedele i Cartagene, Columbia.
indenlandske marked samt styrke Argos' position som en fremtrædende eksportør til det øvrige Sydamerika.
Ansvaret for projektet ligger hos FLSmidths amerikanske selskab i Bethlehem i Pennsylvania, som skal levere alle hovedmaskinerne herunder en femtrins forvarmer med en lav-NOx ILC-kalcinator, en ROTAX-2 ovn, en Multi-Movable Cross-Bar køler samt to OK vertikalmøller til færdigformaling af cement.
Leverancerne omfatter også komplette anlæg til transport af materialer, røgrensningsudstyr og et kontrolsystem fra FLSmidth Automation. Endvidere leveres der serviceydelser, projektstyring, uddannelse samt opstartsassistance. En række af FLSmidths datterselskaber og divisioner skal deltage i projektet, for eksempel Pfister, FLSmidth Airtech og FLSmidth Minerals herunder FLSmidth MVT og FLSmidth Koch.
Cementos Argos S.A., som har hovedkontor i Medellín i Colombia, er den femtestørste cementproducent i Sydamerika og eksporterer til 27 lande. Udover at producere cement beskæftiger virksomheden sig også med præfabrikerede elementer, tilslagsmaterialer, mørtel, fabriksbeton, kalk og andre mineraler.
FLSmidth betragter opnåelsen af ordren som et resultat af firmaets evne til at levere både den teknologi og den service der er nødvendig for at minimere kundens samlede omkostninger set over hele anlæggets levetid. Firmaets stærke tilstedeværelse på det nord- og sydamerikanske marked ses også som en væsentlig faktor.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil den ny produktionslinie sættes i drift i 2009.
Kilde: FLSmidth - www.flsmidth.com