23948sdkhjf

Nu kender Unidrain ingen grænser

Ny administrerende direktør skal gøre succes-virksomheden klar til den kommende store internationale etape.
Virksomheden Unidrain A/S har siden starten i 2003 haft en eksplosiv vækst på hjemmemarkedet, og produktet har flyttet mange grænser i danskernes opfattelse af gulvafløbet i brusenichen. Fra at være ”et hul i jorden” er det blevet et aktivt designelement i badeværelset.

Nu sætter Farum-virksomheden nye mål og vil flytte geografiske grænser med en international strategi. Derfor tiltræder Christian Thing fra 1. oktober 2007 som ny administrerende direktør og frigør herved ledelses-mæssige kræfter hos Unidrains tidligere ledelsesteam og iværksættere - Peter L. Clausen og Claus Dyre - til markedspleje og innovation.

Christian Thing er 50 år og kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Railion Danmark A/S. Han har HA og HD i udenrigshandel som uddannelse og har tidligere i karrieren haft forskellige topstillinger i Danmark, Tyskland og USA. Christian Thing har endvidere været investor og bestyrelsesmedlem i Unidrain siden virksomhedens start. Han har derfor den bedst mulige ballast for at gøre Unidrain klar til den kommende internationale etape.

Unidrains nuværende administrerende direktør, Peter L. Clausen, overgår til en stærk markedsrettet funktion som salgs- og markedsdirektør, mens arkitekten bag og hovedaktionær, Claus Dyre, fremover primært vil sætte fokus på produktudvikling og innovation. Med den nye ledelse er Unidrain således styrket på flere planer med sigte på internationalt fokus, markedspleje og intensiveret produktinnovation.

Med ansættelse af Christian Thing markerer Unidrain milepælen mellem dansk gazelle-opstart og fremtidens internationalt konsoliderede virksomhed. Unidrain har i dag en overbevisende markedsposition i Danmark, er etableret i Norden og har påbegyndt introduktionen i Tyskland, Tjekkiet og Baltikum. I 2007 cementeres såvel de nordiske tiltag som det spirende internationale fodfæste i Tyskland før introduktionerne i det øvrige Europa.

Det helt specielle og nyskabende ved Unidrains afløb er, at det ikke er placeret midt på gulvet, men ude langs væggen. Systemets udbredelse runder snart 100.000 installationer i ind- og udland, og Unidrain beskæftiger i dag 32 medarbejdere.

Kilde: Unidrain A/S -www.unidrain.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109