23948sdkhjf

Kæmpe Rockwool-investering sikrer arbejdspladser

Rockwool investerer næsten en halv milliard i Øster Doense nord for Hobro.
Svimlende 450 millioner kroner investerer Rockwool i en helt ny produktionslinje fra ovn til færdigpakkede paller med alskens rockwoolprodukter. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

På Rockwool i Øster Doense en halv snes kilometer nord for Hobro er man vant til store forhold. Alligevel vækker det en del opsigt, når kraner fra firmaet BMS i disse dage er i sving for at montere en 75 meter høj ny skorsten.

Allerede dagen før de første to af fire stålelementer blev rejst, holdt op til seks lastbiler ad gangen på parkeringspladsen foran hovedbygningen lastet med elementer til den største kran, der løfter de 15 ton tunge elementer op på plads.

Der hviskes forsigtigt om et startgebyr på 150.000 kroner og en timepris på 10.000 kroner alene for kranbistanden, men det er kun en beskeden dråbe i forhold til den investering, der i øjeblikket foretages i Øster Doense.

Over 75 ås erfaringer samlet
Arbejdet blev for alvor indledt i april 2014 med nedbrydningen af den ene af fabrikkens to produktionslinjer, og ret præcis et år senere skal den ”kolde del” af den nye linje stå færdig, mens den tilhørende ovn, hvor sten bliver til uld, vil kunne fyres op til august.

Til den tid vil fabrikschef Herluf Nielsen råde over det ypperste, som Rockwool-koncernen kan præstere på basis af over 75 års erfaringer med produktion af stenuld.

Mens det måske kan give en smule bange anelser i Vamdrup - det eneste andet sted i Danmark, hvor Rockwool producerer - så giver det tryghed i Øster Doense.

- Det er en garanti for, at vi bevarer arbejdspladsen i mange år fremover, og det er vi glade for. Det kan man også mærke på medarbejderne, siger Herluf Nielsen.

Dem er der for tiden 120 af, mens etableringen af produktionslinjen står på. Men forventningen er, at det tal igen skrues op til 200, afhængig af sæsonudsving, når man er klar til at producere i fuld skala.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092