23948sdkhjf

Boligselskab vinder retssag og får millionerstatning

Vestre Landsret har nu dømt advokatfirmaet til at betale Domea Varde 1,4 millioner kroner i erstatning.
En tingslysningssag forsvandt for Advokatfirmaet Dahl, hvilket påførte Boligselskabet Domea Varde høje renteudgifter. Nu skal advokatfirmaet betale 1,4 millioner kroner i erstatning. Det skriver Domea på sin hjemmeside.

Fra 2006 til 2011 var Boligselskabet BSB Varde, der nu har skiftet navn til Boligselskabet Domea Varde, nødt til at betale høje renter på et dyrt banklån for 10 demensboliger, fordi boligselskabet ikke kunne få et realkreditlån.

- Det er glædeligt, at vi har fået Landsrettens ord for, at advokatfirmaet skal erstatte, at vi i flere år måtte forhøje huslejen for at betale for de høje renter, siger Ester Blaabjerg, formand for Boligselskabet Domea Varde, på hjemmesiden.

Erstatningen på en million kroner plus renter og sagsomkostninger går tilbage til boligselskabet og kommer således beboerne til gode.

Advokatfirmaet Dahl har søgt om tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret. Erstatningen skal dog udbetales til Boligselskabet Varde i første omgang i henhold til den afsagte dom fra landsretten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094