23948sdkhjf

Tilfredsstillende 1. kvartal for DLH

Trægrossisten Dalhoff, Larsen & Hornemann har haft et tilfredsstillende 1. kvartal og fastholder forventningerne til resten af regnskabsåret.
Omsætningen for 1. kvartal for trægrossist DLH blev på 1.836 mio kr., hvilket er en stigning på 13% i forhold til samme periode sidste år. Resultatet af primær drift (EBIT) blev 80 mio.kr. mod 59 mio.kr. året før.

Perioden var præget af fremgang i alle tre divisioner, selvom forsyningsvanskeligheder og flaskehalsproblemer
på transportområdet lagde en dæmper på udviklingen i Hårdttræsdivisionen.

Koncernen realiserede en omsætning på 1.836 mio. kr., hvilket er en stigning på 13% i forhold til
samme periode sidste år. Af stigningen kan godt 8%-point henføres til tilkøbte virksomheder i 2006.

Koncernen opnåede et EBIT (resultat før renter) på 80 mio. kr. mod 59 mio. kr. i 2006. Periodens resultat før skat blev 56 mio. kr. mod 40 mio. kr. året før.

Den gennemsnitligt investerede kapital i 1. kvartal blev 2.985 mio. kr., hvilket er en stigning på 251 mio. kr. i forhold til året før. Stigningen kan henføres til øgede debitortilgodehavender og varebeholdninger i Hårdttræs- og Byggematerialedivisionen, samt tilkøb i Træ- & Pladedivisionen.

Forventninger til 2007
På baggrund af udviklingen i 1. kvartal og koncernens vurdering af markedsudsigterne for resten af
året, fastholdes forventningerne til koncernomsætningen på niveau 7,5 mia. kr. imod realiseret 7,2 mia. kr. i 2006.
Koncernen fastholder ligeledes forventningerne om et primært driftsresultat (EBIT) på omkring 330 mio. kr. og et resultat før skat på omkring 230 mio. kr., imod henholdsvis 302 mio. kr. og 212 mio. kr. realiseret i 2006.

Kilde: Dalhoff, Larsen & Hornemann - www.dlh-group.com

Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079