23948sdkhjf

Ny multihal rejser sig i Frederikshavn

Man kan så småt se omridset på den nye multihal ved Arena Nord og Nordstjerneskolen.
Det går hurtigt nu til dags. Fra den ene dag til den anden kan store byggerier rejse sig på det, der minder om ingen tid.

Det er også tilfældet ved den nye multihal ved Arena Nord.

Arbejdet har reelt stået på i et stykke tid, men det er først på det seneste, at bygningen har vist sig i højden.

Weekenden igennem har Ugilt Savværk været i gang på byggepladsen. De skal montere tag og vægge for hovedentreprenøren Carlo Sørensen A/S. NORDJYSKE snakkede søndag med en af de folk, der er i gang.

- Vi startede fredag formiddag med at montere tag, og det blev vi færdige med i dag til middag, siger direktør for Ugilt Savværk, Kenneth Jepsen.

Arbejder igennem i tørvejr
I de kommende uger skal firmaet også montere væggene. Som det ser ud nu, er de en uge forud for tidsplanen, der er lagt.

- Vi arbejder i weekenden på grund af, der er stille vejr - og tørvejr. Så kan vi lige så godt få arbejdet igennem, siger Kenneth Jepsen.

Når Ugilt Savværk er færdige med deres arbejde, så kan der arbejdes videre med både fundament og elektricitet i den kommende hal.

Hallen skal senest stå klar til det nye skoleår, så eleverne på Nordstjerneskolen kan have deres idrætsaktivteter i multihallens rammer.

Mange muligheder i hallen
Foruden Nordstjerneskolens elever skal hallen også huse diverse idrætsarrangementer og cups.

Arena Nord, som har bidraget med finansieringen af byggeriet, får også mulighed for at tage brug af faciliteterne.

Hallen får nemlig en direkte forbindelse til Arena Nord, som der i dag er fra Idrætshallen til arenaen.

Der vil være plads til to håndboldbaner på de 40 gange 40 meter, som hallen vil måle. Derudover går planerne også på, at et nyt helsecenter skal indtage de rammer, som så småt er ved at vise sig i Frederikshavns bybillede. SportsCenter Nord, som nu ligger i Arena Nord, flytter over i multihallen, hvilket giver kontorplads i arenaen.

Første spadestik ved tilføjelsen til byens idrætsmæssige centrum blev taget i slutningen af oktober måned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079