23948sdkhjf

Kartelsager skærper fokus på byggebranchen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samarbejder med en række hospitaler over hele landet for at reducere risikoen for karteller bag de nye hospitalsbyggerier for ca. 40 mia. kroner.
Dataanalyse og undervisning i at spotte tegn på karteller er blandt de våben, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager i brug for at undgå urent trav i forbindelse med opførelsen og ombygningen af de 14 hospitalsbyggerier over hele landet.

Brancheforening roser initiativ mod karteller


Bygherreforeningen roser det ny initiativ mod karteller og mener, det bør udbredes til alle store offentlige byggeprojekter.

- Der er ingen tvivl om, at det vil blive nemmere at få kartel-svindel til livs med et initiativ som det her. Her øger man chancen markant for at opdage karteller, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, og fortsætter:

- Det er helt oplagt at se på, om det her samarbejde kan udbredes til at gælde eksempelvis alle store offentlige byggeprojekter i fremtiden. Modellen hvor bygherren indberetter kontrakttilbud, som styrelsen så screener er innovativt og kan gøre det langt sværere at koordinere priser. Så den præventive effekt vil uden tvivl også få en stor betydning.

- Langt de fleste virksomheder gør sig umage med at overholde loven, og vi forventer også, at det er tilfældet her. Alligevel opstår der karteller af og til. Karteller giver typisk markante overpriser og kan samtidigt være svære at opdage. Med samarbejdet øger vi chancen for at afsløre mulige karteller væsentligt, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

Særligt fokus på byggeriet
Hun advarer om, at byggebranchen holdes under særlig observation af myndighederne.

- Generelt er der brug for, at konkurrencen i byggesektoren bliver mere effektiv. Derfor har vi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et særligt fokus på byggeriet. Vi har igangsat en række initiativer herunder samarbejdet med hospitalerne.

I alt er der afsat omkring 40 milliarder kroner til byggerierne. Vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Claes Brylle Hallqvist, står i spidsen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg til ca. 4 mia. kr.:

- Fra hospitalsbyggeriernes side har vi naturligvis fokus på at undgå karteller for at få de bedste priser at bygge for. Samarbejdet mellem hospitalerne og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver os en unik mulighed for at sammenligne priser og tilbud på tværs af landsdele, og jeg håber meget, at vores samarbejde kan være med til at styrke konkurrencen, siger han.

Vicedirektør i Konkurrencestyrelsen, Carsten Smidt, siger til DR Nyheder, at nogle af de typiske tegn på karteller kan være enslydende stave- og regnefejl i tilbudsmaterialet eller et gentaget beregningsgrundlag i de forskellige tilbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094