23948sdkhjf

Boligprojekt i hjertet af Sæby

Forslag om 15 ny boliger langs Sæby Å.
Skal 15 kompakte boliger placeres i hjertet af Sæby ud mod Sæby Å, hvor der nu er grønt område og en enkelt bevaringsværdig ældre villa.

Kommunens plan- og miljøudvalg behandler tirsdag et forslag om et massivt byggeri ved Rolykkevej, og det vil givet rejse stærke følelser blandt sæbynitter, som hæger om deres by. Lige som boligbyggeri på havnen og ved Algade tidligere har givet anledning til voldsom debat.

Arkitektfirmaet Hovaldt har fremsendt et ideoplæg til bebyggelse af grunden Rolykkevej 2 med ni kasseformede huse i to etager på plateauet over åen. I etape 2 kan nabogrunden mod nord mellem Rolykkevej og Sæby Å bebygges med yderligere seks boliger, foreslår arkitektfirmaet.

Nabogrunden ejes af kommunen.

Den nuværende ejer af Rolykkevej 2 hedder Maja Jensen.

Hun er 79 år og har boet i det 230 kvadratmeter store, gamle hus på grunden siden 1990. Det er hendes søn, Carsten Skakkebæk, som står bag udarbejdelsen af arkitektforslaget om opførelse af tæt byggeri på grunden, som er på næsten 4000 kvadratmeter.

Planen forudsætter i etape 1 nedrivning af den gamle villa og tilkøb af mindre, tilstødende arealer.

Frederikshavn Kommunes bygningsforbedringsudvalg har tidligere ydet støtte til istandsættelse af villaen.

I etape 2 forudsættes kommunens grund ved Rolykkevej inddraget.

Byggefeltet kommer til at ligge på den forkerte side af åbeskyttelseslinjen.

Den skal sikre bevaring af et værdifuldt landskabselement og rekreative værdier ved åen.

Men selv om åbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, så anbefaler teknisk direktør, at der alligevel arbejdes videre med udarbejdelse af lokalplanforslag for de 15 nye boliger efter retningslinjerne i arkitektfirmaets oplæg. Anbefalingen motiveres blandt andet med, at boligerne placeres på plateauet over åen, så selve ådalen er bevaret.

Det har ikke været muligt af træffe Carsten Skakkebæk for en kommentar.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08