Svigt på svigt bag kollapset boligblok
Mange kunne have grebet ind før bygningskollaps i Frederikshavn.
Den kollapsede opgang på provst Dreslersvej. (Arkivfoto: Kim Dahl Hansen, Nordjyske)
-Et kollaps af denne type bør ikke kunne ske, for mange kunne have grebet ind og afværget kollapset, før det kom så vidt, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der har undersøgt årsagerne på foranledning af Landsbyggefonden.
Årsag åbenbar
Den tekniske årsag til kollapset er ifølge SBi åbenbar: Der er gjort indgreb ved fundamentet, så den bærende bagmur bliver stærkt excentrisk understøttet med et vederlag på kun 30-40 millimeter. Men der er foretaget flere indgreb i den bærende konstruktion af en karakter, som hver for sig potentielt kunne lede til, at det krævede sikkerhedsniveau ikke var overholdt.
-Fremgangsmåden for renoveringen har været uforsvarlig, og hvis der havde været udarbejdet statiske beregninger, ville de have vist, at forholdene ikke var i orden. Den egentlige årsag til kollapset skal findes i byggesagens organisation og myndighedsbehandling, siger adjungeret professor Jørgen Nielsen, der sammen med seniorrådgiver Erik Steen Pedersen og Niels-Jørgen Aagaard har været forfatter på SBi’s rapport om undersøgelsen.
Ingen stiller spørgsmål
Der har været flere muligheder for at påpege de risikofyldte forhold i renoveringsprojektet.
-Dels ansøger totalentreprenøren om byggetilladelse på et forkert og mangelfuldt grundlag uden at meddele, at der sker indgreb i de bærende konstruktioner. Desuden sker ansøgningen i kategorien ’byggeri af begrænset kompleksitet’, som omfatter fritliggende eller sammenbyggede enfamilieshuse. Og ved kommunens byggesagsbehandling efterspørges ikke statisk dokumentation – hverken for de eksisterende konstruktioner under renoveringen eller for det færdige byggeri, siger Jørgen Nielsen.
- Derudover kunne bygherren og dennes rådgiver såvel som entreprenørens rådgiver have stillet spørgsmål til den valgte fremgangsmåde – specielt i betragtning af at der ikke sker fraflytning af lejlighederne. I løbet af byggeprocessen kunne både bygherre, bygherrerådgiver, byggeledelse såvel som bygningsarbejdere og tilsyn have stillet spørgsmål ved sikkerheden, ligesom kommunen ikke har stillet spørgsmål ved, at husene er beboet, mens der blev gjort alvorlige indgreb i konstruktionerne, siger Jørgen Nielsen.
Sædvanlig praksis?
SBi mener forløbet peger på behov for en række specifikke tiltag for at forbedre sikkerheden ved renoveringer.
Når så mange accepterer den valgte fremgangsmåde, melder der sig naturligt det spørgsmål, om det er sædvanlig praksis, der er fulgt i denne sag, og om der i renoveringsager ofte forekommer situationer med uacceptabel sikkerhed, men hvor reduktionen i bæreevne blot ikke er så stor, at det fører til kollaps, anfører rapportens forfattere.
- De kommende år står vi i Danmark over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Derfor bør alle byggeriets parter arbejde sammen om at skærpe opmærksomheden, når det gælder renoveringsprojekter, hvor de bærende konstruktioner påvirkes, og tilse at sikkerheden er i orden for bygningsbrugere og bygningsarbejdere. Det er glædeligt, at Landsbyggefonden tager initiativ til at samle erfaringer om sådanne risikofyldte forhold, så vi i fremtiden ikke ser lignende situationer, siger Niels-Jørgen Aagaard.
