23948sdkhjf

Ventilationsvirksomheder indleder samarbejde

InVentilate skal levere mikroventilation til WindowMasters hybride ventilationsløsning. Målet er at tilbyde bedre løsninger til de mange skoler, der lider under dårligt indeklima.
Udgangspunktet for det nye samarbejde er at kombinere naturlig ventilation fra WindowMaster med InVentilates mekaniske mikroventilationsenhed.

Med den nye samlede løsning bliver det muligt at opnå et bedre indeklima og energibesparelser uden at skulle afsætte plads til et mekanisk ventilationsaggregat, og det giver en mere skånsom renovering.

- Vi tager kort sagt det bedste fra begge verdener og skræddersyer det til skolebygninger og det behov, der har manglet den helt rigtige løsning til i mange år. Men nu er den her, og vi har allerede de første projekter i gang, forklarer adm. direktør Steen Hagelskjær fra WindowMaster, som varetager salget af løsningen.

- Vi forventer os meget af den nye løsning, som vil få stor betydning ikke bare for elevernes indlæring og trivsel, men også for lærernes arbejdsmiljø og skolens økonomi, fortsætter Steen Hagelskjær.

Ambitionen er en væsentligt billigere løsning
Han suppleres af direktør og arkitekt Morten Lundehøj fra InVentilate, som i 2012 blev tildelt Ingeniørernes Produktpris for den energibesparende MicroVent-enhed:

- Ud over at sikre frisk luft i klasselokalerne er det ambitionen, at løsningen skal være væsentligt billigere at indbygge og anvende end de systemer, som bruges på mange skoler i dag, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085