23948sdkhjf

NCC satser på Svanemærket byggeri

Torsdag indvies 38 Svanemærkede boliger på Christianshavn, og over de næste par år opføre NCC yderligere 230 rækkehuse og lejligheder i København.
På Krøyers Plads i København har NCC Bolig netop afsluttet byggeriet af 38 svanemærkede lejligheder. Den officielle indvielse finder sted torsdag den 15. januar, hvor klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen overrækker svanemærke-certifikatet til NCC.

Hos NCC Bolig er de 38 lejligheder i pakhusmiljøet på Christianshavn de første i en større satsning på at opføre boliger, der lever op til kvalitetsstemplet i det nordiske svanemærke. I løbet af de næste par år forventer NCC således at bygge yderligere 230 svanemærkede rækkehuse og lejligheder i København.

Svanemærket stiller skrappe krav til blandt andet energi og byggematerialer. Gevinsten er et bedre indeklima for beboerne og et sundere arbejdsmiljø for håndværkerne

Udover Rasmus Helveg Petersen vil Lene Juul fra Miljømærkning Danmark deltage i indvielsen for at fortælle om Svanemærket, og de muligheder der ligger i svanemærket byggeri. Desuden vil Christina Lindbäck fra NCC AB give et indblik i NCCs vision for bæredygtighed.

Tid og sted:
Torsdag 15. januar klokken 14.00 – 15.00. Krøyers Plads, bygning B, Strandgade 87, 1401 København K.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105