23948sdkhjf

Aalborg Portland satser stort på nordjysk fabrik

Aalborg Portlands nordjyske fabrik kommer til at spille en central rolle i koncernens nye vækstplaner. Samtidig får fabrikken et løft med planlagte investeringer i omegnen af 600 mio. kr.
Aalborg Portlands fabrik i Aalborg får en helt ny rolle i forbindelse med koncernens vækstplaner – samtidig kaster man 600 mio. kr. efter grøn omstilling på fabrikken, der i løbet af tre til fem år skal energioptimeres, skriver dagbladet Børsen.

Cementgiganten har netop meldt ud at man over de kommende år vil investere 6 mia. kr. i ekspansion og innovation. Der satses benhårdt på at slå hul på nye markeder i Fjernøsten og i USA – og netop her skal fabrikken i Aalborg fungere som udgangspunkt. Det er nemlig den danske fabriks kompetencer ud i produktion af hvid cement, der gør Aalborg Portland i stand til at etablere sig andre steder i verden.

- Udvidelsen kommer til at være koordineret i Danmark. Vores fabrik i Aalborg er blandt Europas største og er også enormt vigtig rent logistisk i forhold til eksport til USA. Det er svært at sige, hvor mange nye job vi vil skabe, men når det går godt for os andre steder i verden, har det en afsmittende effekt i Danmark, siger Paolo Zugaro, adm. direktør i Aalborg Portland.

Han fortæller endvidere til Børsen, at man i løbet af de næste tre-fem år vil investere 600 mio. kr. i fabrikken i Aalborg netop for at reducere energiforbruget og nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078