23948sdkhjf

Zacho-Lind skal bygge pumpestation til Femern-projektet

Ishøj-entreprenøren har vundet udbuddet om ny pumpestation i forbindelse med Femern A/S’ fremrykkede aktiviteter ved Rødbyhavn.
Byggeriet af en Ny Pumpestation Strandholm ved Rødbyhavn kan nu gå i gang. Zacho-Lind A/S fra Ishøj har vundet opgaven, som indgår fremrykkede aktiviteter, der skal forberede området ved Rødbyhavn til etableringen af tunnelelementfabrik og anlæg af tunnel og portal, som igangsættes næste år.

Den gamle pumpestation ligger i det område, hvor den kommende tunnelelementfabrik skal ligge. For at sikre fortsat afvanding af de lavtliggende marker i området, bygges der derfor en helt ny og moderne pumpestation.

- Vi er glade for at have fundet en entreprenør, der kan levere netop den kvalitet og pris, vi ønsker til pumpestationen, der skal bygges i en blanding af rustikke betonflader og mursten og skal være driftsikker og vedligeholdelsesfri, så vi kan aflevere en optimal løsning til Strandholm Landvindingslag, siger Henrik Christensen, kontraktdirektør i Femern A/S.

Byggegruben til pumpestationen og pumperne har været udbudt som separate opgaver, og nu er det så selve pumpehuset, der skal bygges. Zacho-Lind vandt opgaven til cirka 10 mio. kr. i prækvalifikation foran SB Entreprise A/S, Vestergaard Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S.

- Vi har hele tiden fulgt meget med i de fremrykkede opgaver og holdt øje med, hvad der blev udbudt, som lå inden for vores gebet. Så vi glæder os over at få denne opgave. Det er arbejde, vi er vant til at udføre, men det er selvfølgelig en interessant byggeplads at komme ned og være en del af, siger Zacho-Lind-direktør Alex Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094