23948sdkhjf

To tømrermestre i bestyrelsen hos Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland

Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland har fået to nye ansigter i bestyrelsen - Keld Sandahl og Valdemar Vejbæk. Blandt deres mærkesager er flere lærlinge i bygge- og anlægsfagene.
- Partnerskabsaftaler med kommunerne er vejen frem i stedet for sociale klausuler, som alligevel ikke virker efter hensigten. Frivillige aftaler i stedet for tvang er meget mere motiverende for kommunen, de erhvervsdrivende og for de unge, som kommer i lære et sted, hvor de ved, der er brug for dem, i stedet for at det er kommunen, der pålægger virksomheden en lærling, siger Keld Sandahl, tømrermester i H. Juul Mikkelsen fra Skjern, som netop er blevet valgt ind i bestyrelsen hos Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.

Valdemar Vejbæk, tømrermester i J. P. Povlsen fra Holstbro, bakker op om sin nye kollega i bestyrelsen og påpeger, at der er gode erfaringer med partnerskabsaftalerne i de kommuner, der har indført dem. Samtidig siger han med et glimt i øjet, at han gerne vil være med til at prikke lidt til mødrenes opfattelse af, hvilken karrierevej deres sønner og døtre skal vælge.

- Vores branche er utrolig spændende med mange karrieremuligheder. Men ofte har moren en lille finger med i spillet, når de unge fortsætter i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Og der er det desværre oftest den boglige vej, der bliver peget på som den mest interessante. Det er ærgerligt, for langt de fleste unge bliver jo hurtigt meget glade for at være i byggefagene, siger tømrermester Valdemar Vejbæk, J. P. Povlsen & Sønner fra Holstebro.

Hvis man senere skulle få lyst til at videreuddanne sig, er byggefagene også et rigtig godt springbræt, hvilket også lærere og studievejledere i folkeskolen gerne må være lidt mere med til at forklare de unge, siger Keld Sandahl.

- De bedste og dygtigste arkitekter og ingeniører er dem, der har gået den praktiske vej først. De forstår problemerne og finder løsningerne meget hurtigere end alle andre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078