23948sdkhjf

Fra energiklasse F til lavenergiklasse 2015

Energiforbruget falder med over 85 procent efter en omfattende renovering af Rockwools hovedkvarter fra 1979 i Hedehusene.
Rockwool International valgte sidste år at energirenovere egen kontorbygning lidt uden for København. Resultatet er, at energitabet nu er reduceret med over 85 procent, hvilket er langt under det oprindelige mål.

- Vi har mindsket energitabet med over 85 procent. Vi er nu efter otte måneders brug 40 procent under det, der egentlig var målet, så man må sige, at vi er godt tilfredse, siger Arne Damsgaard Olsen, facility manager i Rockwool International A/S og projektleder på byggeriet, der blev færdigt sidste forår.

Hovedsædet i Hedehusene er fra 1979 og har efter renoveringen bevæget sig fra energiklasse F til lavenergiklasse 2015. Det store spring op ad energiskalaen er vigtigt for miljøet, men også for Rockwool-koncernen selv, der har testet produkter fra eget sortimentet.

- Vi er en koncern, der leverer energieffektive løsninger, så vi er selvfølgelig glade for at vise, at energirenovering rent faktisk betaler sig på flere fronter. Samtidig har vi nu afprøvet en række af vores egne løsninger og produkter, og endnu engang er vi blevet bekræftet i, at de er effektive på energifronten, siger Arne Damsgaard Olsen.

Til renoveringen af kontorbygningen i Hedehusene blev nybyggeri hurtigt fravalgt. Det ville have for store miljømæssige konsekvenser at rive de eksisterende betonkonstruktioner i gulv, kælder og fundament ned. Men også økonomisk fungerede renovering som den bedste løsning.

- Den gamle bygning var ikke tidssvarende, hverken på arbejdspladserne, indeklimaet eller energiforbruget. Vi valgte at renovere, da det var 30 millioner kroner billigere end at bygge nyt, forklarer Arne Damsgaard Olsen, og henviser til den høje energibesparelse koncernen har opnået.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078