23948sdkhjf

63 byggekonkurser i oktober

Antallet af byggevirksomheder, der må dreje nøglen om, steg markant i oktober. Det ændrer dog ikke ved, at der i 2014 er væsentligt færre konkurser end sidste år.
De 63 bygge- og anlægsvirksomheder, der måtte lukke og slukke i november, bringer det samlede antal byggekonkurser for de første ti måneder af 2014 op på 418. I samme periode sidste år var antallet af konkurser 571.

Dermed tyder alt på, at der vil være færre konkurser at skrive om, når året er omme, end det har været tilfældet længe. Også selvom at konkurstallet ikke har været højere i en enkelt måned siden november 2013, og at der er første gang siden januar, at der er flere konkurser i en måned end sidste år.

- I sidste måned oplevede vi desværre flere konkurser i bygge- og anlægsbranchen, end vi hidtil har været vant til i år, og det vækker naturligvis en smule bekymring efter en længere periode med positive tendenser. Det er dog vores forventning, at vi har at gøre med en enlig svale, så der er ikke nogen grund til at male fanden på væggen, siger Andreas Fernstrøm, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Balancerer på en knivsæg
At antallet af konkurser er lavere i år, skyldes også, at der har foregået et længere udskilningsløb i byggeriet, hvor der er blevet luget ud blandt de usunde virksomheder i branchen. Men derfor er risikoen for konkurs stadig alvorlig for mange aktører, vurderer Andreas Fernstrøm:

- Selvom det er vores vurdering, at stigningen i konkurserne ikke er en ny tendens, så er det en vigtig reminder om, at der ikke skal meget til, for at vi igen ser en stigning i antallet af konkurser i branchen. Selv om der allerede har været mange konkurser og virksomhedernes øgede fokus på at minimere risiko, så er der stadig mange virksomheder, som risikerer en konkurs, fortæller Andreas Fernstrøm og fortsætter:

- I den seneste regnskabsanalyse fra Deloitte og Dansk Byggeri vurderes det nemlig, at 15 procent af virksomhederne er i farezonen for at gå konkurs, da de har en soliditetsgrad på mindre end 15 procent og samtidig har et afkast på investeret kapital på mindre end 10 procent. Men det er vigtigt at slå fast, at de mange konkurser i oktober måned ikke ændrer på vores vurdering af, at vi i 2014 som helhed vil opleve i omegnen af 500 konkurser i bygge- og anlægsbranchen.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093