23948sdkhjf

Enco vinder el-entreprise på Frederiksberg-hospice

El-arbejdet i forbindelse med om- og nybygningen af Diakonissestiftelsens hospice på Frederiksberg skal udføres af Enco.
Nybyggeriet til Diakonissestiftelsens hospice på Peter Bangs Vej på Frederiksberg kommer til at bestå af kælder, stueetage og 1.sal. Ydermere indeholder projektet en omdisponering af udearealer.

El-entreprisen, som Enco har vundet, indebærer udførsel af nye tavler, nye hovedføringsveje samt omlægning og placering af krydsfelter. Ligeledes er der, i el-entreprisen, indbefattet installation af diverse svagstrømsanlæg, såsom patient-kaldesystem og Dali belysningssystem, som sikre stor energibesparelse på driften. Arbejdet omfatter ligeledes opsætning og installation af dieselgenerator samt indretning af patientstuen.

Enco samarbejder som underentreprenør med Enemærke & Petersen, der udfører opgaven i totalentreprisen. Byggeriet forventes påbegyndt den 1. marts 2015 og udføres i samarbejde med og for Diakonissestiftelsen, der som bygherre forvalter opgaven overordnet, med Emcon A/S som bygherrerådgiver. Byggeriet kontrolleres løbende af totalrådgiver Nord Architects Copenhagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096