23948sdkhjf

Generationsskifte med varmepumpe under armen

Installationsvirksomheden JK El & Køl oplever fremgang på varmepumpeområdet. I hvert fald når det gælder industrikunder.
Det skriver fagbladet Electra.

Installationsfirmaet JK El & Køl i vestsjællandske Gørlev har 30 års erfaring med varmepumper. Og på tærsklen til et generationsskifte, hvor Kristian Abkjær står til at overtage firmaet efter faderen og firmastifter, Johannes Abkjær Kristensen, er interessen for varmepumpeløsninger tiltagende blandt kunder i industrien.

Vanetænkning dræber udviklingen
Industrikunder udgør sammen med slagterier mellem 55 og 60 procent af JK El & Køls omsætning. Det langvarige samarbejde med disse kunder, giver Kristian Abkjær som en forklaring på villighed til at se på nye løsninger. Eksempelvis anlæg til varmegenindvinding.

Efteruddannelse, som holder de ansatte opdateret med den nyeste viden og udvikling på området, samt et fortsat fokus på løsningerne fra firmaets side er også vigtige faktorer:

- Den største barriere mod udbredelsen af varmepumper i industrien er, når installatøren blindt gør, som han plejer og for eksempel erstatter det eksisterende gasfyr med et nyt. Vi etablerer aldrig et nyt anlæg uden at tænke i varmegenindvinding, for der kan virkelig være store besparelser at hente, siger Kristian Abkjær til Electra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094