23948sdkhjf

Social dumping-kontrol på metro-byggepladser

25 byggevirksomheder var i fokus, da Skat mandag gennemførte en koordineret aktion på metrobyggepladser i København.
97 udenlandske arbejdere og 22 danske arbejdere blev kontrolleret, da Skat mandag aflagde besøg på Københavns metrobyggepladser.

Mest bemærkelsesværdigt på dagen var det høje antal nationaliteter. De 97 udenlandske arbejdere fordelte sig på i alt 12 lande: Tyskland, Italien, Spanien, Rumænien, Portugal, Irland, Slovakiet, Montenegro, Bosnien, Kroatien, Polen og England.

Skat har på aktionen haft fokus på problemer med beskatningen hos både virksomheder og ansatte. Det handler blandt andet om, hvorvidt de arbejdende på byggepladsen har skattepligt i Danmark eller i deres hjemland. Skat ser også på ukorrekte virksomhedsregistreringsforhold, herunder om der drives uregistreret virksomhed.

- Umiddelbart er der et antal ansatte, der skal have gennemgået deres skattepligtsforhold. Og så er der nogle undersøgelser omkring fri bolig, der forestår. Mandagens aktion har vist, at det fortsat er vigtigt, at vi er til stede både med kontrol og vejledning. Vi kan se, at aktionerne skaber opmærksomhed og medvirker til en vigtig holdningsbearbejdning, siger Lars Jepsen, underdirektør for Visitering og Kontrol i Skat.

Under aktionen kontrollede Arbejdstilsynet arbejdsmiljøforhold og anmeldelse til RUT, politiet kontrollerede arbejds- og opholdstilladelser, mens Skat som nævnt kontrollede moms- og skatteforhold. Oplysningerne skal nu undersøges nærmere.

Social dumping-aktionerne er et led i en styrket indsats gennem kontrol, tilsyn og koordinering på tværs af de tre myndigheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095