23948sdkhjf

Energitjek til 60 plus

Boligejere omkring pensionsalderen får hjælp til at sætte fokus på at energirenovere deres bolig med et nyt projekt i fire østjyske kommuner.
Flere østjyske boligejere får her i efteråret 2014 tilbudt et gratis energitjek af deres bolig. Det er Favrskov, Randers, Samsø og Syddjurs Kommuner, der er gået sammen med Energitjenesten om projektet Energitjek 60+, der er økonomisk støttet af Energistyrelsen med godt 275.000 kroner.

Som navnet antyder, henvender projektet sig til boligejere omkring pensionsalderen – et helt bevidst valg, fortæller Carsten Vejborg fra Energitjenesten i Region Midtjylland.

Sjov at være fælles om opgaven
Projektet er bygget op omkring en række arrangementer, der alle starter med et detaljeret energitjek af en eller to udvalgte boliger. Energitjekket omfatter både tag, vinduer, døre, isolering, varmeforsyningskilde og indeklima. Der er fælles vejledning til alle, der er med under gennemgangen. Derudover energitjekkes en række huse individuelt ved et såkaldt minitjek.

- Det er første gang, at vi målretter tilbuddet til seniorerne, men vi har tidligere deltaget ved flere lignede arrangementer i forskellige boligområder rundt om i regionen. Efterfølgende oplever vi, at det bliver nemmere for den enkelte at komme i gang med at energirenovere boligen. Naboerne inspirerer og henter gode råd hos hinanden. Det kan med andre ord være en sjov og fælles opgave at spare penge og gøre noget godt for miljøet, fortæller Carsten Vejborg.

Først i Favrskov
I Favrskov Kommune har man siden september gennemført energitjek i 10 forskellige landsbyer, og her blev det sidste energiarrangement tilbudt til borgere i landsbyen Vissing, tirsdag den 7. oktober kl. 14 - 16.

I løbet af november vil Randers Kommune gennemføre energitjek i 10 forskellige landsbyer, som allerede har været inviteret til informationsmøde. Også på Samsø vil der i løbet af efteråret blive tilbudt gratis energitjek til boligejere omkring pensionsalderen. Endelig vil der blive arrangeret en række lignende arrangementer i Syddjurs Kommune i begyndelsen af det nye år.

Favrskov, Randers, Samsø og Syddjurs Kommuner har alle en målrettet og ambitiøs klimapolitik, der handler om at nedsætte udledningen af CO2. Udover at give muligheden for at en række borgere kan spare på energibudgettet, er projektet for alle fire kommuner et vigtigt tiltag på klimaområdet.

De fire kommuner gennemfører alle projektet i udvalgte landsbyer, hvor boligmassen typisk er af ældre dato i forhold til de større byer, og hvor opvarmningen ofte sker ved hjælp af oliefyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079