23948sdkhjf

MT Højgaard skal bygge lejligheder i luksusklassen

Med entreprenøren på plads tager Bricks A/S nu hul på opførelsen af 42 liebhaverboliger på Strandpromenaden på Østerbro i København.
Entreprenørfirmaet MT Højgaard går nu i gang med de første step til opførelsen af 42 liebhaverboliger på Østerbro med udsigt over Øresund. Bygherre på projektet er Bricks A/S, mens Schmidt Hammer Lassen står for arkitekturen.

Efter en række møder med potentielle købere har Bricks brugt de seneste måneder på at justere det 7.000 kvadratmeter store projekt, og ifølge medejer Martin Busk er 25 % af lejlighederne allerede solgt.

- Det glæder os meget. Og de er endda solgt, før vi har kunnet oplyse indflytningsdatoen og reelt er gået i gang med salgsbestræbelserne. Ligesom vi ikke har kunnet sætte en del af boligerne til salg, fordi de ikke designmæssigt var klare. Men nu kan ejendomsmægleren gå i gang med salgsbestræbelserne, siger han.

Ifølge Martin Busk gør placeringen projektet til et unikt projekt, og derfor har man heller ikke ønsket at gå på kompromis med valget af løsninger og byggematerialer. Boffi skal levere udstyr til køkkener og badeværelser, Gaggenau skal levere husholdningsprodukter, mens Dinesen står for gulvene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086