23948sdkhjf

39 september-konkurser i byggeriet

Antallet af byggekonkurser steg markant i september, men tendensen er stadig positiv i forhold til sidste år.
39 byggevirksomheder måtte dreje nøglen om i september. Dermed er byggeriets konkurstal tilbage i tidens normal oven på, at august med 27 konkurser bød på det laveste antal konkurslukkede virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i syv år.

- September måneds 39 konkurser flugter fuldstændig med gennemsnittet for 2014 indtil videre. Så lidt flere end i august rokker os ikke i vores forventning om, at vi ender med knap 500 konkurser i bygge- og anlægsbranchen for 2014 som helhed, siger Andreas Fernstrøm, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Ifølge Dansk Byggeri svarer de 39 konkurser til det gennemsnitlige antal konkurser per måned for 2014, hvor tallet til sammenligning var 58 konkurser om måneden i 2013. I september sidste år var der 46 byggekonkurser.

Stærkere byggevirksomheder i 2014
September-konkurserne bringer det samlede antal konkurser for 2014 op på 355 styk mod 514 i samme periode sidste år. Det er et fald på små 31 procent.

- 500 konkurser vil være et ganske stort dyk sammenlignet med 2013, hvor der var knap 700 konkurser. Den store forskel på virksomhederne i år og sidste år er, at de er blevet bedre til at risikovurdere, hvorvidt de skal sige ja til en opgave. Dermed kommer de sjældnere ud for uforudsete hændelser, som kan give røde tal på bundlinjen, fortæller Andreas Fernstrøm og pointerer:

- Samtidig skal man ikke glemme, at det er virksomheder, som har arbejdet sig gennem en krise, der startede i 2008 – så det er virksomheder, som efterhånden må betegnes som ganske hårdføre og som er blevet gode til at navigere i tider med smalhals.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094