Firmaer bygger uden tilladelse
Lange sagsbehandlingstider i Aarhus kommune får flere byggefirmaer til at indlede byggerier, inden tilladelsen er i hus. Andre føler sig nødsaget til at opgive projekter.
Årsagen til, at aarhusianske byggeprojekter gennemføres op i strid med loven, er de meget lange sagsbehandlingstider: 89 dag lød den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på i Aarhus kommune fra marts 2013 til marts 2014 – det er 23 dage over landsgennemsnittet.
Afdelingen har behov for flere ressourcer
Blandt firmaerne, der har mærket det lange sagsbehandlingstider er Jakob Tømrerfirma. Små 19 måneder lod godkendelsen af en byggetilladelse vente på sig. Tømrermester Jakob Christensen er ligesom andre irriteret, men peger ikke fingre af ansatte i afdelingen:
- Der kunne komme meget mere gang i byen, hvis der kom en bedre service. Jeg er egentlig ikke ude på at sige, at folk ikke passer deres arbejde, de har simpelthen bare ikke nok ressourcer til at udføre arbejdet. Det er jo nærmest umuligt at komme i kontakt med byggesagsafdelingen, siger tømrermester Jakob Christensen til JP Aarhus.
Sagspukkel vokser og vokser
Der er allerede foretaget omstruktureringer byggesagsafdelingen i Aarhus Kommune, som skal nedbringe tiden det tager at få behandlet tiden. Ved det nylige budgetforlig blev der ligeledes afsat 10 millioner kroner ekstra til byggesagsbehandlingen. Således er tilført seks nye medarbejdere, og byggesagsafdelingen har nu 45 ansatte.
Det til trods har en bedring lange udsigter. Ved udgangen af august var der ifølge JP Aarhus 4.000 åbne sager - hvilket er mere end sagsbehandlerne klarer på et år. Samtidig blev der frem til og med august oprettet 3.172 sager, men samtidig er kun behandlet 2.898.