23948sdkhjf

Direktør forlader B. Nygaard Sørensen A/S

Efter 2½ år i jobbet har Lars H. Nielsen har valgt at opsige sin stilling som administrerende direktør i Herlev-virksomheden.
Lars H. Nielsen overtog stillingen som administrerende direktør efter medejer Palle Willems, der gik på pension i april 2012.

Siden lykkedes det at komme tilfredsstillende ud af regnskabsåret 2012/13, hvor man efter et enkelt år med underskud formåede at vende udvikling til et plus på 17,8 mio. kr. før skat. Samtidig Kunne virksomheden glæde sig over, at en ordrebeholdning på den gode side af 700 mio. kr. sikrede et solidt afsæt til indeværende regnskabsår.

I en kortfattet pressemeddelelse oplyser B. Nygaard Sørensen A/S, at Lars H. Nielsen har valgt at opsige sin stilling efter gensidig aftale, og at afdelingschef Mikkel Baastrup er konstitueret som administrerende direktør med virkning fra den 22. september 2014.

Lars H. Nielsen kom til B. Nygaard Sørensen i 1996 som pladschef og blev efter otte års ansættelse forfremmet til chef for virksomhedens byfornyelsesafdeling.

Det er ikke lykkedes Building Supply at træffe Mikkel Baastrup for en kommentar inden redaktionens deadline.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078